Projektlederuddannelse med effekt

Få en solid værktøjskasse med metoder og principper, som du kan tage med hjem og bruge i din virksomhed eller organisation fra dag 1, så du kan skabe en bedre bundlinje og mere motiverede projektdeltagere.

  • 6 dage
  • Herning (Innovatorium)
  • 15.995 kr. ekskl. moms

Grundlæggende projektledelse, der virker

På denne koncentrerede uddannelse bliver du klædt godt på som projektleder på 3 x 2 koncentrerede dage! Vi har skræddersyet et forløb, som giver dig konkrete og enkle værktøjer til at få dit projekt sikkert i mål. Uddannelsen er baseret på ”best practice” indenfor projektledelse, og uddannelsen får du for kun 15.995 kr. ekskl. moms.
Uddannelsen giver dig en solid værktøjskasse med metoder og principper i grundlæggende projektledelse. Du bliver desuden klædt på til arbejdet med projektteamet og andre, som har interesse i projektet.

Så meget får du ud af uddannelsen:

  • 3 x 2 undervisningsdage i Herning (Innovatorium) inkl. forplejning
  • Undervisningsmateriale til alle moduler (trinvis projektguide, artikler og videoer)
  • Grundig indsigt i din egen adfærd og motivation
  • En personlig adfærdsprofil fra e-stimate (Danmarks bedste testudbyder) til en værdi af 1.000 kr.
  • Grundig indsigt i ledelsesadfærd og teamroller
  • Viden om, hvordan du sammensætter og organiserer et team
  • Læringslog med individuelle læringspunkter mellem hvert modul
  • Metoder til at planlægge, gennemføre og løbende evaluere projekter
  • En praktisk opgave fra din egen hverdag, hvor du bringer alle værktøjerne i spil.

… Og så får du selvfølgelig øget motivation til at komme hjem og bruge værktøjerne og ideerne fra uddannelsen i dit arbejde til gavn for dig, dine kolleger og din organisation.

Projektlederuddannelsen er bygget op omkring 3 moduler a 2 dage

Underviserne har kørt mange forskellige projekter i det virkelige liv, både i forenings-, offentligt og privat regi. De ved derfor, hvad der virker i praksis, og hvilke værktøjer der er essentielle for, at du kan lykkes. Uddannelsen er sat sammen, så du kun bruger tid på det, som grundlæggende er vigtigt for, at du får succes som projektleder.

Tilgangen i projektlederuddannelsen er en blanding af teori, praktiske øvelser og opgaver kombineret med ”Playful Learning”. Vi anvender ”Playful Learning”, fordi det oftest er den afgørende forskel mellem passiv viden og værdiskabende adfærdsændring. Forskning viser, at vi som mennesker lærer bedre, når vi er aktivt involverede og samtidig udfordres i anvendelsen af den nye viden.

Under uddannelsen udfordrer vi dig i projektlederens forskellige roller, så du ved, hvad det vil sige at skabe samarbejde, succes og fokus på opgaven under pres. En del af kursusdagene er bygget op omkring et projekt, som trin for trin får dig til at anvende det, du har lært. På den måde får du indblik i projektarbejdets underliggende strukturer og opnår fuld forståelse for projektstyring.

Formålet med dette modul er at få fundamentet for projektet på plads. Skrøbelige fundamenter fejler før eller siden, så det drejer sig om at gøre dem så solide som muligt.
Modulet fokuserer dels på at skabe de rette rammer (adfærd, struktur og succeskriterier), og dels på hvordan man laver en god plan, som tager hensyn til afhængigheder.

Vi kommer igennem følgende punkter:

  • Succeskriterier
  • Værdier og spilleregler (hvilken adfærd kan understøtte vores succes)
  • Projektcharter (rammerne for projektet, herunder resurser)
  • Projektplanlægning (herunder nedbrydning af opgaver og aktiviteter)
  • Organisation (herunder roller og ansvar)
  • Resurser (inkl. budget)
  • Interessenter
  • SWOT-analyse
  • Risici (identifikation og håndtering)
  • Projektopstart

Fra dag 1 etablerer vi projektgrupper, der skal løse opgaver sammen med henblik på at forstå udfordringer og styrker ved dét at arbejde sammen om en projektopgave.

Formålet med dette modul er at give deltageren et større kendskab til sig selv som person. En leder, som kender sig selv, er bedre til at håndtere de dynamikker, som opstår, når mennesker skal arbejde sammen omkring en fælles opgave, og hvor der over tid er svingende motivation. Modulet kigger også på, hvordan man skal kommunikere med alle interessenter (intern såvel som eksterne).

Vi kommer igennem følgende punkter:

  • Motivation
  • Personlighedstyper (inkl. egen personlighedsprofil)
  • Ledelse (primadonnaledelse, situationsbestemt ledelse (SLII) og teamledelse)
  • Feedback
  • Konflikthåndtering
  • Kommunikation (intern og ekstern) samt udarbejdelse af kommunikationsplaner

Hver deltager får sin egen adfærdsprofil fra e-stimate (Danmarks bedste testudbyder) og vil kunne bruge den til sin videre personlige udvikling.

Formålet med dette modul er at klæde deltagerne på til at gennemføre projektet, lave løbende opfølgning og overdrage projektet efter afslutning. Modulet vil i høj grad fokusere på den adfærd og disciplin, som er nødvendig at have, hvis man vil nå i mål som planlagt. Samtidig fokuserer modulet på, hvordan man som projektteam kan indarbejde de erfaringer, man løbende opnår.

Vi kommer igennem følgende punkter:

  • Fremdriftsmåling
  • Målepunkter
  • Kvalitetsstyring
  • Opfølgning
  • Performance-feedback
  • Prioritering af indsatser
  • Læring
  • Håndtering af ændringer
  • Logbog
  • Afslutning af projektet
  • Overlevering af projektet
  • Præsentation af eget projekt

Hver deltager skal præsentere sit projekt for de andre på holdet med henblik på at samle den fælles læring.

om-os-brian-min

Brian Dahl Steinecke Thomsen

Underviser

Brian har mere end 30 års erfaring som leder og projektleder i ind- og udland. Han har bl.a. været projektleder på flere større og mindre globale projekter indenfor byggeri og forbedringer. Her kan bl.a. nævnes projekter i henholdsvis Siemens og Danfoss, hvor han via konstant udfordring af status quo skabte væsentlige forbedringer i projekternes performance. Det er bl.a. de praktiske værktøjer og tilgange herfra, som Brian bringer ind i undervisningen.

Udover at undervise i projektledelse arbejder Brian som coach, mentor og konsulent indenfor
leder-, team- og medarbejderudvikling samt optimering af processer og arbejdsgange ved hjælp af LEAN.

Brian søger altid at skabe de bedste forudsætninger for udvikling og læring i et miljø baseret på ydmyghed, tillid og gensidig respekt. Brian har en uddannelsesmæssig baggrund som ingeniør samt en mastergrad i læringsprocesser med speciale i organisatorisk læring.

Den praktiske erfaring er opnået gennem ansættelser i bl.a. Forsvaret, Danfoss, Dansk Byggeri og Siemens.

om-os-soeren-min

Søren Leth Nielsen

Underviser

Søren har mere end 30 års erfaring som leder og projektleder i ind- og udland i frivilligt, offentligt og privat regi. Han har bl.a. været projektleder/performance coach på flere større og mindre globale projekter. Her kan bl.a. nævnes projekter i henholdsvis Siemens og Maersk Oil, hvor de udviklede metodikker væsentligt forbedrede projekternes performance. Det er bl.a. praktiske værktøjer og tilgange herfra, som Søren bringer ind i undervisningen.

Udover at undervise i projektledelse arbejder Søren som coach, mentor og konsulent indenfor
strategiudvikling og implementering, innovation, leder-, team- og medarbejderudvikling samt optimering af processer og arbejdsgange ved hjælp af LEAN. Han bruger innovative værktøjer som f.eks. LEGO® SERIOUS PLAY®.

Søren tror på, at mennesker grundlæggende vil gøre det godt, og at tillid og ydmyghed er væsentlige værdier for, at vi som mennesker kan fungere optimalt. Han har stort fokus på, at undervisningen skal skabe værdi for både deltager og virksomhed.
Den faglige og menneskelige ballast er opnået gennem ansættelser i Forsvaret, Siemens og Maersk.

Hvem bør deltage på projektlederuddannelsen?

Projektlederuddannelsen henvender sig til alle brancher og alle typer af projekter, som ønsker at skabe en sund projektkultur.

Du kan arbejde i private eller offentlige virksomheder og være:

  • kommende projektleder
  • ny projektleder
  • leder, som har projektledere i din organisation
  • den erfarne projektleder, som har behov for at få opdateret dine projektledelseskompetencer.

Bestil en skræddersyet intern projektlederuddannelse!
Som virksomhed eller organisation kan I bestille en skræddersyet projektlederuddannelse med fokus på jeres medarbejdere, jeres organisation og jeres specifikke behov. Ring til Søren Leth Nielsen og hør mere på  tlf. 6169 9150 eller ved at sende en mail til info@zephyrconsulting.dk.

Som deltager får du:

  • konkrete og overskuelige værktøjer, som du kan implementere i dit daglige arbejde
  • øget indsigt i dig selv, din motivation og din adfærd
  • viden om balancen mellem ledelse (leadership) og styring (management).

Som virksomhed/organisation får du en projektleder:

  • som har en enkel og effektiv værktøjskasse, der kan styre projekter succesfuldt i mål
  • som kan lede et team gennem alle projektets faser, både som leder og facilitator
  • som har den nyeste viden indenfor projektledelse, der øger motivationen og projektperformance.

Vennerabat

Gør dine venner og kolleger klogere, og spar penge på samme tid!
Hvis du tager en ven (eller flere) med på det samme kursus som dig selv, giver vi jer hver en rabat på 15% af kursusprisen. Det behøver faktisk ikke engang være en rigtig ven, du tager med. Det kan også være din kæreste, din mor, din chef, din bankrådgiver eller ham Peter nede fra lageret, der kommer for lidt ud. Hvis det er svært at vælge, kan du også bare tage dem alle sammen med på én gang.

Det eneste, de skal gøre, er at skrive i kommentarfeltet, at de kender dig og vil benytte sig af vennerabatten. Så skal vi nok sørge for resten.

Vennerabatten kan ikke kombineres med andre rabatter.

Er I flere end fem medarbejdere, kan I med fordel bestille kurset som et særligt tilpasset kursus (firmakursus). Hør mere på tlf. 6169 9150 eller ved at sende en mail til info@zephyrconsulting.dk.

Maj 2020

11Maj(Maj 11)08:3027Aug(Aug 27)16:30Projektlederuddannelse med effekt

August 2020

18Aug(Aug 18)08:3030Oct(Oct 30)16:30Projektlederuddannelse med effekt